< U16 pige trænerne er nu på plads
29.07.2016 07:44 |

Generation Handball

Mandag d. 1/8 aug. Kl. 9.00 fra Antvorskovhallen rejser U16 piger 1-2 og U14 drenge 1-2 afsted til Generation Handball i Viborg. Et noget anderledes stævne end dem, vi plejer at deltage i.


På selve turnerings- og festivalpladsen findes: 4 udendørsbaner, 5 indendørsbaner, 2 Beach håndboldbaner, spisesteder, underholdning, butikker, eventområde med forskellige aktiviteter, diskotek, sportscafé, teltby, indendørs overnatningsmuligheder og meget, meget mere.

Kort fortalt: Generation Handball er en håndboldby midt i Viborg med alt inden for rækkevidde!

Denne årlige håndboldfestival er ikke kun for danske hold. I den spændende uge i Viborg, som vi glæder os rigtig meget til, har vores hold mulighed for at møde spillere fra mange forskellige nationer. I 2015 besøgte hold fra mere end 20 lande Viborg. Derfor er denne håndboldfestivalen den perfekte sæsonforberedelse med træningskampe og muligheder for at få rystet holdene sammen inden den nye sæson.

Slagelse Håndbold er valgt til at skulle skrive dagbog, mens vi er afsted, så I vil kunne følge med både her på hjemmesiden og på vores FB side, hvor vi frem til lørdag d. 6. aug. hvor vi vender tilbage, vil berette, om det vi oplever!