< U18 Pige træner på plads.
11.01.2017 10:31 |

Ung og gammel fortsætter samarbejdet!

Vi kan i denne omgang præsentere endnu et trænerteam, som allerede er i klubben. U12 drengene får i sæsonen 17/18 glæde af Andreas Lykke og Bjarke Christensen, som i dag er hhv. på U10 drenge og U12 drenge. De har i år træning sammen og er et godt par, den ene ung og den anden gammel!


 

Andreas Lykke som er den unge del af teamet, har i år arbejdet med U10 drengene, hvor han startede sin trænerkarriere. Andreas gør et fantastisk stykke arbejde og besidder den rigtige ro og de rigtige kvaliteter, der skal til for at styre trådene på en sådan flok drenge. ”Lykke” som han går under har sin erfaring fra eget håndboldspil, men som han desværre pga. en alvorlig skade har måtte lægge på hylden. Vi er yderst glade for at ”Lykke” nyder livet i klubben og derfor ikke vil slippe det, men i stedet bruge sin håndboldbegavelse fra trænerbænken.

Bjarke Christensen – fortsætter omkring U12 drengene, som han også bruger sin tid på i denne sæson. Han har stor spillererfaring, uddannelser samt div. kurser som gør ham til, den gamle erfarne cirkushest i dette trænerpar. Bjarke er ligeledes aktiv på klubbens herresenior hold.

Vi ved allerede nu, at det bliver en stor årgang på U12 drengene næste sæson, så vi håber stadig på et par hjælpende hænder omkring drengene. Så går du med en træner i maven, hører vi gerne fra dig.

Vi byder velkommen til de to herre!