Fotoplan Slagelse Håndbold

Alle hold skal have taget foto, så I bedes møde ind følgende dato og tidspunkt.

 

Kl. 9:30 U4 + træning
Kl. 9.45U6/8
Kl. 10:00U9P
Kl. 10:15U9D
Kl. 10:30U11D
Kl. 10:45U11P
Kl. 11:00U13D
Kl. 11:15U13P
Kl. 11:30U15P
Kl. 11:45U15D
Kl. 12:00U17p
Kl. 12:15U17D
Kl. 12:30U19P
Kl. 12:45HS
Kl. 13:00DS

Er Slagelse en elitekommune?

I går var vi fra Slagelse Håndboldklub igen til fordeling af haller i Slagelse kommune. Alle brugere af hallerne har for inden udfyldt et skema, som skal klarlægge, hvor mange medlemmer og hvilken aldersfordeling klubberne har, og om man kan påvise medlemsfremgang, hvilket vi i Slagelse Håndboldklub kan fremvise hvert år. Vi har i den sæson, der snart er afsluttet, været til møde med kultur og fritid ang. brug af Selandia-hallen. Derfor mødte vi op med en forventning om, at der nu var en afklaring med Selandia. Det viser sig, at her er Kultur og Fritid ikke kommet i mål med en aftale. Igen i år er det de samme klubber, der slås om tider, det viser sig, at flere klubber har medlemsfremgang og har brug for haltider, men der er stadigvæk de sammen haller og tider. I Slagelse by er der kun givet tilladelse til at spille med harpiks i 2 haller nemlig Antvorskovhallen og Søndermarkshallen. Slagelse Håndboldklub har mange timer i Antvorskovhallen og lidt i Søndermarkshallen, men det kan slet ikke dække vores behov. Desuden sker der ændringer i håndbolden, så i den kommende sæson bliver årgangene lavet om, og U9 skal spille på en ny banestørrelse, der hedder kortbane. Vi har fået etableret en kortbane i Antvorskovhallen og Søndermarkshallen, men det er jo de haller, der må spilles med harpiks? Slagelse håndboldklub har også i flere år haft hold, der træner i Vesthallen. I Vesthallen er der bander rundt om banen, de må dog gerne fjernes af brugerne, men skal sættes op efter endt træning. Det er en umulig opgave for os, da det er U10, der træner i Vesthallen. Hvordan skal trænerne nå at fjerne bander inden påbegyndt træning kl. 16.00 og så skulle sætte bander op igen efter 1 1/2 times træning? Nogen vil måske tænke, hvad er problemet med bander? Det er sådan, at det er svært for nybegyndere at forstå, at bolden er ude, når den rammer en bande, det ikke som i fodbold, hvor bolden bare er i spil. Desuden må man ikke spille kampe med bander. Det betyder, de hold, der træner i Vesthallen vil ikke kunne deltage i en pokalturnering eller lave træningskampe.

Slagelse Kommune er en Eliteidrætskommune i Team Danmark-regi, og det skal vi være stolte over. MEN man skal give alle idrætter mulighed for at blive en af de 6 prioriterede idrætter. Det er for håndboldens vedkomne ikke realistisk med de faciliteter, man tilbyder håndbolden.

Antvorskovhallen, som er Slagelse Håndboldklubs primære hjemmebane har vi i perioden 1. jan. 2019 og frem til sommerferien fået aflyst 24 dage, hvor vi har planlagt træning!
Paradoksal er vi lige blevet ringet op af en konsulent fra Kultur og fritid. Han vil gerne have os med til et nyt tiltag ”Idrætsweekend”, så vi kunne få flere medlemmer. Her måtte vi så takke nej. Vi bliver på flere årgange nødt til at lukke for medlemstilgang, da vi ikke kan tilbyde haltider til spillerne. Det samme gælder vores samarbejde med byens skoler. Vi kan godt komme at lære og vise dem håndbold, vi kan bare ikke efterfølgende love dem, at de kan blive meldt ind i klubben, da vi ikke har plads til flere spillere.

Lidt provokerende kan vi afslutte med følgende spørgsmål til Slagelse kommune:

Hvad er planen med alle de børn, som gerne vil dyrke håndbold?

 

Behandling af indkomne forslag

Til generalforsamlingen tirsdag den 9. april 2019 er der indkommet følgende ændringsforslag til behandling på generalforsamlingen

 

Pkt. 5) Fastsættelse af kassekredit for det kommende år

Bestyrelsen foreslår en forhøjelse af kassekreditten fra kr. 100.000 til kr. 300.000 for såfremt at der opstår et ekstraordinært stort likviditetsbehov frem til næste generalforsamling.

 

Pkt. 7) Behandling af indkomne forslag

 

  • 13 – Bestyrelsen (gældende)

Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 4 af dens medlemmer, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægten. Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær, 3 medlemmer og vælges enkeltvis af medlemmerne for to år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år, medens næstformand, kasserer, sekretær og 1 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år. Derudover vælges 2 suppleanter for 1 år. Suppleanterne deltager i bestyrelsesmøderne, men har ikke stemmeret til møderne.

 

  • 13 – Bestyrelsen (ændringsforslag)

Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 4 af dens medlemmer, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægten. Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær, 3 medlemmer og vælges for to år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2 årig periode, således at 3 af bestyrelsens medlemmer er på valg i lige år og de 4 øvrige er på valg i ulige år

Derudover vælges 2 suppleanter for 1 år. Suppleanterne deltager i bestyrelsesmøderne, men har ikke stemmeret til møderne.

Umiddelbart efter Generalforsamlingen eller senest på det først kommende bestyrelsesmøde konstituerer bestyrelsen sig.

Valgbare til bestyrelsen er medlemmer, der er fyldt 18 år og har stemmeret, jf. § 9.

Indkaldelse til generalforsamling d. 9 april

Ordinær Generalforsamling i Slagelse Håndboldklub afholdes tirsdag den 9. april 2019 kl. 19.00 i Antvorskovhallen.

Dagsorden:

1) Valg af dirigent og referent

2) Formandens beretning

3) Fremlæggelse af regnskab

4) Fremlæggelse af budget

5) Fastsættelse af kassekredit for det kommende år

6)Fastsættelse af kontingent

7) Behandling af indkomne forslag

8) Valg af bestyrelsesmedlemmer.

På valg er:

Rene Kristoffersen

Ole Riishøj

Ann-Sophie Oldenburg

Steen Xander Oxbøll

9) Valg af 2 suppleanter

På valg er:

Elena Mikkelstrup

Morten Røngaard

10) Valg af revisor og revisorsuppleant

På valg er:

Lars Riishøj

11) Eventuelt

 

Indkomme forslag skal være bestyrelsen i hænde senest mandag den 25. marts 2019.

Forslag sendes på mail til risras@stofanet.dk

 

Bestyrelsen

Opsigelse af samarbejdet med 3 div træner i Slagelse Håndboldklub

Det er ikke uden ærgrelse, at bestyrelsen i Slagelse Håndboldklub desværre må stoppe samarbejdet mellem Dame 3. div. og Jesper Øvad. Et samarbejde, vi har været utrolige glade for igennem de sidste sæsoner.Men grundet vores resultatmæssige udfordringer denne sæson har vi vurderet, at der skal ageres nu, hvis det skal vendes for at bibeholde vores sportslige ambition, og har derfor valgt at stoppe samarbejdet,« udtaler bestyrelsen for Slagelse Håndboldklub

Jesper Øvad fortsætter dog som tidligere annonceret med U15piger til næste sæson

,

Santander Cup 2017/2018 Herre senior

Sejr i 4 runde til Herre Senior:  Slagelses Herrer vandt 28-27 over Færoyar fra Færøerne(3 div)og er dermed klar til 5 runde i Santander Cup/Pokalturneringen.

Kort om Santander Cup:  Nulla consequat massa quis enim. Donec pede justo, fringilla vel, aliquet nec, vulputate eget, arcu. In enim justo, rhoncus ut, imperdiet a, venenatis vitae, justo. Nullam dictum felis eu pede mollis pretium. Integer tincidunt. Cras dapibus. Vivamus elementum semper nisi. Aenean vulputate eleifend tellus. Aenean leo ligula, porttitor eu, consequat vitae, eleifend ac, enim.

Læs mere